Lovgivning

Når vi som sportsdykkere gør fund i havet eller gerne vil lave marinarkæologi, så skal vi være opmærksomme på at området er underlagt forskellige lovgivninger, som har betydning for hvad vi må, kan få lov til og ikke må.

Museumsloven

Det er ikke tillad at optage eller ændre på tilstanden af havbundens fortidsminder, uden forudgående dispensation fra Kulturministeriet/Slots- og Kulturstyrelsen. Det samme gælder for vrag og dele af vrag er over 100 år gammel. Bemærk, at selv om er f.eks. et vrag ikke er over 100 år, så kan det stadig være beskyttet af lovgivning og regler*.
Men, du må gerne fotografere og dokumentere fundet, så det kan registreres i Slots- og Kulturstyrelsens database vedr. Fund og Fortidsminder.

Du kan læse om Museumsloven hos Slots- og Kulturstyrelsen
Læs evt CMAS* bogen om love og regler p. 145 og frem.

Dykkerloven

Vi skal være opmærksom på at marinarkæologisk arbejde som udgangspunkt altid er Erhvervsdykning, der er underlagt Søfartsstyrelsen. Dette betyder, at arbejdet ikke må udføres med hobbycertifikater som CMAS, Padi, SSI osv.

MEN, vi kan få tilladelse til at hjælpe marinarkæologerne under de særlige aftaler, som DSF Marinarkæologisk Udvalg (MAU) har med museerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

Du kan læse om Dykkerloven hos Søfartsstyrelsen

Vi skal være glade for lovgivningen

Som sportsdykkere skal vi være rigtig glade for denne lovgivning, for den beskytter os fra at komme til skade under arbejde som vi ikke er uddannet til eller har det rigtige udstyr til at udfører. Men, vi kan stadig være med under ordnede forhold og aftaler, via MAU og de aftaler der indgået med museerne.

Den anden side af sagen er beskyttelsen af fortidsminderne, som gør at der bliver ved med at være spændende ting at dykke på og at vi sammen med marinarkæologerne får sat alle fund ind i en kontekst, som placere fundene det rigtige sted i historien. Hvilket også giver vores fund en lang større værdi og en bedre oplevelse for os sportsdykkere end en historieløs genstand, der er endt i en skuffe.