Marinarkæologisk konference 2015

I dagene 6-8 marts 2015 afholder Arkæologisk Udvalg den traditionsrige Marinarkæologiske konference med deltagelse af fagarkæologer, sportsdykkere og andre interesserede.

Det er her du har en chance for at fortælle og vise omverdenen, hvad du har fundet under vand. Alt med tilknytning til den marine verden har interesse, havneanlæg, vrag, bopladser, løsfund, udforskningsmetoder, rekonstruktioner osv.

Denne artikel er en opfordring til at melde dig til at komme med et indlæg på konferencen og reservere weekenden. Konferencen afholdes på Danhostel Sønderborg City. Der vil senere komme opdateringer både i Sportsdykkeren og på vores hjemmeside.

Skriv til aukonf15@gmail.com for tilmelding af indlæg. Lige nu vil vi gerne have en titel og en varighed: 20 eller 40 minutter. Hvis du allerede nu har en sammenfatning (abstract), vil vi gerne have det samtidigt, ellers beder vi om det senest 1. november 2014.

Der vil også blive mulighed for plancheudstilling, bogsalg o.lign. samt filmforevisning. Vi er begyndt at glæde os til at tilbringe en hyggelig og lærerig weekend sammen med dig og andre interesserede.